Generelle Vilkår og Betingelser for Privatpersoner/Slutbrugere på CUTT platformen
1. Indledning
1.1 Om CUTT
CUTT er en digital bookingplatform, der gør det nemt for privatpersoner at booke frisør- og barberingstjenester hos professionelle frisører og barbershops i Danmark. Platformen er designet til at give Brugeren en fleksibel og brugervenlig oplevelse ved at tilbyde en overskuelig bookingproces, en integreret betalingsløsning samt mulighed for at administrere sine aftaler direkte via vores app.
CUTT gør det nemmere for frisører og barbershops at drive deres forretning digitalt og samtidig sikre en gnidningsfri oplevelse for slutbrugeren. Platformen kan tilgås via vores mobilapplikation til iOS og Android.
CUTT fungerer som en formidler mellem frisørsaloner og slutbrugere og faciliterer udelukkende booking og betaling. CUTT er ikke part i den faktiske aftale om ydelsen mellem frisørsalonen og slutbrugeren.
1.2 Virksomhedsoplysninger
CUTT platformen ejes og drives af CUTT ApS, et dansk registreret selskab med følgende oplysninger:
CVR-nummer: 44912880
Hovedadresse: Hadsundvej 13, 9000 Aalborg, Danmark
E-mail: info@cutt.dk
Telefon: +45 30300047
Alle henvendelser vedrørende brug af platformen kan rettes til ovenstående kontaktoplysninger.
1.3 Accept af vilkår
Ved at oprette en konto og bruge CUTT platformen accepterer Brugeren disse Generelle Vilkår og Betingelser. Hvis Brugeren ikke kan acceptere disse vilkår, må platformen ikke benyttes.
CUTT forbeholder sig retten til at ændre Vilkårene med passende varsel. Brugeren vil blive informeret om væsentlige ændringer, og fortsat brug af platformen efter en opdatering betragtes som accept af de ændrede betingelser.
2. Definitioner
I disse Generelle Vilkår og Betingelser skal nedenstående udtryk forstås som følger, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
2.1 CUTT
Den digitale bookingplatform og tilhørende mobilapplikation, der ejes og drives af CUTT ApS, og som formidler kontakt og bookinger mellem frisørsaloner/barbershops og privatpersoner.
2.2 Platformen
Den samlede teknologiske løsning, herunder mobilapplikationen til iOS og Android, samt eventuelle tilknyttede webfunktioner, som CUTT stiller til rådighed for brugerne.
2.3 Bruger / Slutbruger
Enhver fysisk person, der opretter en konto på CUTT platformen og benytter den til at søge efter, booke eller administrere aftaler hos frisører og barbershops.
2.4 Butik / Salon
En professionel frisør eller barbershop, som har oprettet en erhvervskonto hos CUTT med henblik på at modtage og administrere bookinger fra Brugere.
2.5 Tjenester / Funktioner
De booking- og administrationsfunktioner, som CUTT stiller til rådighed, herunder blandt andet booking, kalenderoverblik, påmindelser og betalingsformidling.
2.6 Booking
En aftale, der indgås mellem Brugeren og en Salon via CUTT-platformen, med henblik på levering af en frisør- eller barberingsydelse.
2.7 Aftalen
Den samlede aftale, der indgås mellem Brugeren og CUTT ved oprettelse og brug af platformen, som er reguleret af disse Generelle Vilkår og Betingelser.
3. Brug af platformen
3.1 Oprettelse af konto
For at benytte CUTT platformen skal Brugeren oprette en konto. Oprettelsen kræver, at Brugeren angiver navn, e-mailadresse, samt telefonnummer.
Brugeren er ansvarlig for at opbevare sine loginoplysninger sikkert og må ikke dele dem med andre. Hvis Brugeren har mistanke om uautoriseret adgang til sin konto, skal CUTT kontaktes straks.
3.2 Aldersgrænse
Der er ingen aldersbegrænsning for at oprette en konto. Dog anbefales det, at personer under 18 år kun benytter platformen med samtykke fra en forælder eller værge, især når betalinger foretages via CUTT.
3.3 Booking for tredjepart
Brugeren kan booke en tid på vegne af en anden person, såsom et familiemedlem eller en ven. Brugeren er dog stadig ansvarlig for betaling og eventuel overholdelse af aflysningspolitikken.
3.4 CUTT’s rettigheder
CUTT forbeholder sig retten til at:
Suspendere eller deaktivere konti, der overtræder Vilkårene
Afvise en booking, hvis der er mistanke om svig eller misbrug
Foretage nødvendige opdateringer af platformen, som kan påvirke funktionaliteten
4. Booking og aflysning
4.1 Bookingproces
Når en booking foretages gennem CUTT platformen, indgår Brugeren en bindende aftale direkte med den valgte frisør eller barbershop. CUTT stiller kun platformen til rådighed for at formidle bookingen.
Brugeren modtager en bekræftelse via notifikation i appen, når en booking er gennemført.
4.2 Aflysningspolitik
Den enkelte frisør eller barbershop fastsætter sin egen aflysningspolitik. Brugeren kan se de specifikke regler, i booking bekræftes og på butiksprofilen.
Hvis Brugeren aflyser inden for den angivne tidsramme, vil det reserverede beløb blive refunderet.
Hvis aflysning sker efter fristen, kan frisøren opkræve hele eller dele af beløbet.
4.3 Ændring af booking
Brugeren kan ændre sin booking, så længe dette sker inden for den af Butikken fastsatte frist.
4.4 No-show (Udeblivelse)
Hvis Brugeren ikke møder op til en aftalt booking uden at aflyse i tide, vil betalingen stadig blive trukket, og der vil ikke være mulighed for refusion.
5. Betaling
5.1 Betalingsproces
Ved booking betales der for den/de valgte service, med den selvvalgte betalingsmetode.
5.2 Tilgængelige betalingsmetoder
CUTT accepterer:
Betalingskort (Visa, Mastercard)
MobilePay
Apple Pay
Andre elektroniske betalingsmidler
5.3 Fejl i betaling
Hvis en betaling fejler, vil CUTT forsøge at gennemføre betalingen igen.
5.4 Refusion
Brugeren får fuld refusion ved rettidig aflysning.
Hvis kun en del af beløbet refunderes, vil CUTT fratrække et transaktionsgebyr fra den del, der tilbagebetales.
6. Ansvarsbegrænsning
CUTT er ikke ansvarlig for kvaliteten af de tjenester, som Brugeren modtager hos frisører og barbershops.
Hvis en frisør ikke møder op, skal Brugeren kontakte CUTT support. Hvis Butikken bekræfter aflysningen, vil beløbet blive refunderet.
7. Behandling af persondata (GDPR)
CUTT indsamler og opbevarer følgende data:
Navn
Telefonnummer
Bookinghistorik
Data bruges til bookingformål, anonym statistik og markedsføring. Brugeren kan til enhver tid afmelde markedsføringsmateriale, men vil fortsat modtage vigtige driftsbeskeder.
Data opbevares i op til 5 år i henhold til bogføringsloven. Brugeren kan anmode om sletning af sine data.
8. Opsigelse af konto
Brugeren kan slette sin konto når som helst. Alle fremtidige bookinger vil i så fald blive annulleret.
CUTT forbeholder sig retten til at suspendere konti ved misbrug.
9. Tvister og lovvalg
Denne aftale er underlagt dansk lovgivning. Tvister mellem CUTT og Brugeren afgøres ved danske domstole, med Retten i Århus som første instans.
Hvis Brugeren har klager, opfordres de til at kontakte CUTT-support, inden der tages juridiske skridt.
10. Markedsføring og Kommunikation
10.1 Markedsføring
Ved oprettelse af en konto accepterer Brugeren at modtage markedsføringsmateriale fra CUTT via push-beskeder, SMS og e-mail. Dette kan inkludere tilbud, kampagner, rabatter og opdateringer om nye funktioner på platformen.
10.2 Fravalg af markedsføring
Brugeren kan til enhver tid fravælge markedsføring via app-indstillingerne eller ved at benytte afmeldingslinket i en e-mail.
10.3 Bookingpåmindelser
Påmindelser om bookinger og vigtige driftsmeddelelser vil altid blive sendt, selv hvis Brugeren har fravalgt markedsføring kommunikation. Dette sikrer, at Brugeren får de nødvendige oplysninger om sine bookinger og eventuelle ændringer fra den valgte frisør eller barbershop.
11. Kontaktinformation
For spørgsmål eller klager kan CUTT ApS kontaktes via:
E-mail: info@CUTT.dk
Adresse: Hadsundvej 13, 9000 Aalborg, Danmark